Trail

Hillerød Kommune ligger nr. to på listen over danske kommuner med flest muligheder for skovidræt, og vi er stolte af at være en løbeklub, som kan tilbyde kompetent og seriøs trailtræning i alle de dejlige skove vi har i og omkring Hillerød.

Trail er en løbedisciplin inden for atletikken, hvor der løbes på små stier i skov, på bakker og i natur væk fra veje og store stier. Underlaget er ujævnt og varierende og ofte med mudder og rødder.

Vi har nogle af de sejeste trailtrænere en klub kunne ønske sig. Lena Thoft og Sune Pedersen er inspirerende og har meget erfaring. De er dygtige til det tekniske i trail samt til at finde vej i de store skove.

I weekenden arrangeres der ofte fælles løbeture, gerne i skov, hvor der løbes langt og langsomt.

Klubben har også trailløb i årshjulet, hvor flere af vores medlemmer deltager.