Er du til fart og spænding, trail og højdemeter, længere løb i skov og natur? Så kom og løb sammen med Trail Race Runners!
Trail Race Runners
Niveau:
Fra 8 km. Trail Race Runners henvender sig til dig som allerede har en del erfaring med løb og som gerne vil blive bedre til at løbe længere skovløb i kuperet terræn. Der trænes teknik, op- og nedløb, fokus og flow på trailspor. Derudover fører vores dygtige træner, Sune, jer ud på nogle flotte og ukendte ruter og spor, så naturoplevelsen bliver en stor del af træningen.
Om træningen:
Træningen vil bestå af opvarmning - tekniktræning - løb gennem skov - trail - cross - bakker, trailteknik og udholdenhed.
Udover den ugentlige løbetræning på holdet, får du en træningsplan med yderligere to-tre træningspas om ugen.
Målsætninger kan være:
- At blive stærkere og teknisk bedre til trail
- At kunne løbe længere og naturrige ture på over 10 km.
- At deltage i udvalgte trailløb sammen med klubben
- At få sociale og naturrige oplevelser gennem løbetræning
Al træning foregår udendørs uanset vind og vejr og er på eget ansvar.