Trænerprofil

Om mig

Jeg hedder Marie Ejby Hansen og er født og opvokset i Hillerød, hvor jeg nu også bor sammen med min mand og vores tre børn. 


Jeg har seks års erfaring som løbetræner for begyndere og øvede løbere og er certificeret DGI og DAF løbetræner med speciale i halvmaraton- og maratondistancen. Derudover har jeg deltaget i adskillige kurser for at dygtiggøre mig inden for træningsplanlægning, løbeteknik og skadesforbyggelse.

Via mit primære arbejde som folkeskolelærer har jeg 10 års undervisningserfaring af børn og unge gennem mit arbejde som idrætslærer på Hillerød Vest Skolen. 

Jeg elsker også selv at dyrke sport og igennem min interesse for triatlon og udholdenhedssport har jeg efterhånden en del erfaring med træning og deltagelse i løb og konkurrencer. Jeg har, i de sidste tre år, været en del af age group landsholdet i triatlon og har deltaget i mange triatlonstævner.

Udover at jeg selv synes det er dejligt at dyrke meget motion, brænder jeg for at motivere børn, unge og voksne til at dyrke mere motion og hjælpe dem med at finde lysten frem til løb og træning og dermed opnå bedre kondition, mere styrke og en bedre livskvalitet. Det giver mig meget at opleve, at dem jeg træner, bliver stolte af det de præsterer.

Mine træningsprogrammer er bygget op så de er overskuelige og nemme at gå til. Det er vigtigt at der er variation i træningen og at hvert træningspas giver mening. Træningsprogrammerne består hver uge af en tempotur, en længere rolig tur og en intervaltræning  på hold. Træningen stiger langsomt i intensitet og varighed og hver fjerde uge vil der være "let uge" med en restitutionstur.


Det er vigtigt for mig at der er en god stemning omkring træningen, at alle føler sig velkommen på holdene, at vi bakker hinanden op, når det er hårdt og at mine løbere går fra fællestræningerne med en god fornemmelse og lyst til at arbejde videre med løbetræningen. 

Jeg glæder mig til at løbe sammen med jer.

/Marie

120223908_1422072648183862_7605977334512213207_n